Tekst Hasse Jørgensen, søndag den 23 marts 2025

Personalet i Lidl i Saltgade var søndag aften udsat for et røveri, og politiet efterlyser nu gerningsmanden, der løb fra stedet. Politiet fik anmeldelsen klokken 20,31.

Gerningsmanden beskrives som værende 175 centimeter høj, fedladen med lyst fuldskæg. Han var iført mørkt tøj, hue og neonfarvede handsker. Han løb bort i ukendt retning.

Politiet vil gerne tale med folk, der har set røveren eller oplysninger om sagen. Politiet kan kontaktes på 114.

Det er ikke oplyst, om røveren slap afsted med et udbytte og i givet fald, hvor stort det er.