Tekst Hasse Jørgensen, torsdag den 28. december 2023
Efter at have genskabt den lukningstruede Ribe Pensionistforening for næsten et halvt år siden, indkalder bestyrelsen nu til den ordinære generalforsamling, der holdes i salen på Hotel Ribe mandag den 15. januar med start klokken 14.
På generalforsamlingen er bl.a. et forslag om ændring af de nuværende vedtægter, og det skyldes, at vedtægterne for flere paragraffers vedkommende er så gamle og forældede, at de er helt ude af trit med nutiden.
Ud over en drøftelse af vedtægtsændringerne skal der også fastsættes kontingent samt vælges en bestyrelse med suppleanter og revisorer, ligesom der skal aflægges de obligatoriske beretninger.
Af hensyn til traktementet er tilmelding til generalforsamlingen nødvendig enten via sms eller telefon til formand Hanne Vejrup på tlf. 24602317, eller til næstformand Doris Nielsen på tlf. 61780133. Sidste tilmeldingsfrist er 10.januar 2024.