Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, mandag den 27. juni 2023
Den nye bestyrelse for Ribe Pensionistforening, som blev valgt på den ekstraordinære generalforsamling mandag, har nu konstitueret sig. Desuden er bestyrelsen blevet registreret, som den skal ifølge lovene. Dermed kan bestyrelsen overtage regnskaber, medlemslister og andet, som tilhører pensionistforeningen og dermed fortsætte foreningens virke.
Formand for bestyrelsen er Hanne Veirup, Doris Nielsen er næstformand, Inger Scherning kasserer, og Torben Prinds PR- og IT-ansvarlig. Desuden består bestyrelsen af Peter Aakjær, Lis Holdt, og Ellen Rohde. Suppleant Rigmor Hansen er udpeget som sekretær for bestyrelsen.
Torben Prinds fortæller, at bestyrelsen er i kontakt med byrådsmedlem Klaus Sandfeld (V) med henblik bl.a. på at finde lokaler, hvor aktiviteterne kan afvikles samt at opnå de tilskud, som foreninger kan få fra kommunen. Tilskud som den tidligere bestyrelse aldrig har søgt om, ligesom der ikke er indsendt vedtægter og regnskaber til kommunen, som er en nødvendighed for at få tilskud.
– Vi har i øvrigt siden den ekstraordinære generalforsamling fået rigtig mange henvendelser fra både tidligere og nye medlemmer. Sagen er, at vi ikke har kunnet få medlemslisterne udleveret fra den tidligere kasserer, og derfor er det vigtigt, at folk, der vil være med, retter henvendelse til os. Det kan ske på mail torbenprinds@gmail.com, fortæller Torben Prinds.