Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, søndag den 19. november 2023

Ribe Pensionistforening fortsætter med en solid succes, nemlig den traditionelle julefrokost, der løber af stablen mandag den 27. november med start klokken 12 på Hotel Ribe.

Der bliver tale om en god, gammeldags julefrokost, hvor der både bliver noget godt at spise og mulighed for en svingom efter maden. Torben Prinds vil sidde bag klaveret, når der skal spilles op til dans.

Det er nødvendigt med en tilmelding, hvis man vil deltage i festlighederne. Den kan ske til formanden for pensionistforeningen, Hanne Vejrup på telefon 24602317. Sidste frist er på onsdag den 22. november.