Tekst og foto: Renè Jørgensen
29. maj 2023.

PAW PATROL begejstrede børnene i festteltet på Hovedengen

Søndag formiddag var musikken i det store telt på festpladsen skiftet ud med et rigtigt ”børne hit”. Den Canadiske animationsserie hvor vi følger den verdensberømte hundehvalpe-patrulje, når den rykker ud for at redde kæledyr og andre i fare, havde taget turen til Ribe. Et fyldt telt med glade og forventningsfulde børn fik en herlig oplevelse, med heltene hjemme fra skærmen. Børnene var klar og de tog rigtig godt imod deres helte.

Det var dog ikke alle vovserne der var med i dag. Den teknik begejstrede dreng Ryder have fået følgeskab af to af de populære hvalpe, politihunden Chase og brandhunden Marshal.

Paw Patrol er en action-serie, som samtidig handler om venskaber og kunsten at samarbejde. De seks heltemodige hundehvalpe: Chase, Marshall, Rocky, Zuma, Rubble og Skye, som ledes af en teknologibegejstret ti-årig dreng, der hedder Ryder.