Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse Jørgensen lørdag den 16. marts.
Pas på, hvis du skal ud at køre – og specielt i mørke.
De sidste dages store mængder nedbør har gjort, at der mange steder står vand på vejene med fare for aquaplaning og dermed fare for udskridning. Dertil kommer, at enkelte steder er vejbanen helt oversvømmet af vand.
Indsatslederen ved Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe måtte således denne lørdag aften en tur til Gredstedbro, hvor Jernvedvej stod under vand. Der blev opstillet skilte, der advarede om faren og gjorde bilisterne opmærksomme på, at de skulle køre stille og forsigtigt.
Søndag blev indsatslederen igen kaldt til stedet, men situationen var ikke anderledes en lørdag aften, og skilte markerer stadig, at der er oversvømmelse.
Vandet kommer fra de nærliggende marker og kan ikke komme væk fra den lavereliggende vej.










































































