Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. september 2018
Det er da fantastisk – når snakken går på, om vilde pærer virkelig findes, så har Ribe ved opslag på Krak en officiel navngivet Vildpære Allé, som ligger nøjagtig samme sted, hvor børn for 50 år siden fyldte sig med ”samme frugter”.
Da RYK IND i torsdags måtte parkere på pladsen ved Brorsonsvej, så opstod et tilfældigt møde med utrolig megen nedfalden frugt – men også mange, mange stadigt hængende på træerne på alléen, der går langs J.A Riis Børnehaves legeplads.
Trangen til at smage på vildpæren – og dermed trække linjer tilbage i historien var stor. Var pærerne nu også så gode, som minderne huskede det?
Både ja og nej. Den friskplukkede pære havde ”bid” med sprød skræl, men let bitter. Og børnene på legepladsen var også hurtige til at give deres mening til kende: ”Dem må du ikke spise”.
Vi snakker om bæredygtighed – men hvad med den frugt, der går til grunde? Mon det er ok at plukke vildpærerne?
Pærevælling med dobbelt betydning
Jim Lyngvild har en opskrift på Pærevælling – her tænker vi jo nok straks på noget være rod – og sådan er opskriften faktisk også:
6 vildpærer
2 kopper vand
2 skefulde honning
4 kopper mælk
1 kop knækkede byggryn.
Der skal bruges to gryder (A: tykbundet og B: almindelig)
I gryde A bringes ½ skrællede pærer uden kernehus i kog i vand og honning – og simrer derefter ved svag varme til de er halvmøre.
I gryde B koges mælk med byggrynene i godt ½ time (pas på, da de har tendens til at brænde på) – smag til med salt.
Når pærestykkerne er skåret i mindre stykker hældes de til sidst med saften over i vællingen – og koges kort til en velsmagende pærevælling.