Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 4. september 2026

En 24-årig kvinde fra Årup blev natten til fredag anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel. Kvinden blev stoppet i Jernbanegade klokken 00,13, og da hun blæste i ballonen, viste den klart, at promillen var højere end det tilladte.

Kvinden blev taget med til udtagelse af en blodprøve, der skal vise den faktiske promille. Derefter blev hun løsladt.