Tekst og foto: René Jørgensen og
Privat foto copyright
27. juni 2018
På Torvet i Ribe holder Peter Ingemann, kendt fra DR1 og TV2 en pause. Ingemann har lige afsluttet optagelser til et nyt program, der sendes i efteråret i fem afsnit.
Udsendelsen handler om Peter Ingemann, der tager turen på knallert fra Skagen til grænsen og slutter i Rudbøl.
Men både Fanø og Ribe skal da lige have et besøg.
Efter en snak med Peter Ingemann, skal knallerten hentes i Vester Vedsted, før turen går hjemad.
Hvor mange der har set eller mødt Peter Ingemann på hans knallert tur, vides ikke, men på sin Facebook side skriver Ingemann:
– Hvis I ser mig på det sidste stykke i disse dage, så DYT for at sende mig godt på vej. Jeg lover at gøre mit yderste for, at det bliver godt TV: ”Det har været SÅ FEDT!”
Peter Ingeman blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2001 og blev derefter ansat ved DR i Aarhus. Han har medvirket på programmer som Rene ord for pengene og Guld og grønne skove. Mange husker måske bedst Ingemann som vært på Hammerslag og på Den store bagedyst. I 2013 kom så skiftet til TV2, hvor han pt har værtsrollen på programmet Størst, som er et program om store ting verden over, krydstogtskibe, restauranter og bygninger.