Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 7. februar 2026
Fastelavnsriset, som den dag i dag stadig laves og bruges om end i en anden form end tidligere, har en utrolig lang historie bag sig. Rent faktisk går historien helt tilbage til hedensk tid.
Riset var et symbol på livets træ, og det blev senere et symbol på frugtbarhed. Fastelavnsmandag risede karlene på landet pigerne op. Pigerne måtte ikke slå igen, for karlene mente det godt. Pigerne skulle endog sige tak og ovenikøbet give karlene gaver i form af boller og ”mere til” for at udveksle frugtbarhedskraften. Det menes, at det moderne ord ”at bolle” som synonym for samleje stammer fra den tid.
Det fortæller Francis Jordt, der har studeret de mange, gamle skikke omkring bl.a. fastelavnsriset, gækkebreve og lignende.
Før i tiden var det også sådan, at i ”den gale uge”, der var ugen op til fastelavn, måtte man drive gæk med folk. På Ribe Katedralskole stod spanskrøret i et hjørne i klasseværelset indenfor lærerens rækkevidde, men i ”den gale uge”, viklede eleverne fastelavnspynt rundt om bambuspinden, så den ikke kunne bruges som spanskrør.
Torsdag den 12. februar fra klokken 10 til 13 vil Francis Jordt sammen med Lotte Ilsøe vise børn, hvordan man laver et fastelavnsris og laver klip. Det sker i rennaissancestuen på Quedens arrangeret af Børneliv i Ribe. Foreningen har fået tilskud fra Therkel Jørgensens legat, så foreningen er i stand til at stille materialer til rådighed.
Arrangementet på Quedens er optakt til det fastelavnsarrangement, der laves i hele weekenden rundt omkring i Ribe, og som tidligere er omtalt her på siden.
