Tekst og foto Ribe Kunstmuseum. Søndag den 15. december

Månedens kunstværk, december 2019: P.S. Krøyer (1851-1909), Franske arbejdere i hulvej, 1879. Ribe Kunstmuseum

P.S. Krøyer var en af sin tids mest markante malere. Ikke blot malede han i Skagen og brugte sin hustru som muse, han var også kendt og anerkendt i resten af Europa. Krøyer var underviser på Kunstnernes Frie Studieskoler, han var medlem af flere kunstnerkolonier og arrangerede mange udstillinger. Han tjente størstedelen af sine mange penge på portrætmaleri og var den mest brugte portrætmaler i sin samtid. Ribe Samlingen rummer et markant værk, malet af Krøyer. Det er malet under hans store Europarejse i 1879, hvor han blev en del af kunstnermiljøet i Nordfrankrig.

Motivet

Et arbejdshold kommer gående mod dig. De er næsten på vej ud over billedrammen. De har blå busseronner på, sorte kasketter. Nogle har røde huer på i stedet. I hænderne har mange af mændene graveredskaber. Hvad mon arbejderne har lavet? Kig godt på lyset, det kommer bagfra. Solen er gået ned, og dagens sidste stråler oplyser billedet.

Kig godt på manden yderst til højre i billedet. Han har finere tøj på end de andre. Han er også lidt mørkere i huden. Mon ikke, at han er lederen af arbejdsholdet – sjakbajsen? Det vides, at italienerne i den periode, hvor billedet er malet, rejste rundt i Europa for at lære andre folkefærd at bryde sten til boulevarder, og det ser umiskendeligt ud som om, at det er dét, værket handler om. Arbejderne har været ude at bryde sten til de store franske boulevarder.

Malestilen

Læg mærke til detaljerne i maleriet. Træerne og buskene er malet ’løsere’ – altså ikke så detaljeret som arbejdernes ansigter. P.S. Krøyer lærte at male sådan, da han gik i skole hos den franske maler Léon Bonnat i Paris. Han mente, at hvis hele maleriet var lige detaljeret, ville det sløre for billedets egentlige motiv. Derfor fokuserede Bonnat og Krøyer på det vigtigste i maleriet, nemlig dét, der skulle fortælle historien. Det var en ny måde at tænke maleri på i 1800-tallet.

Krøyer tog i 1879 til den franske kunstnerkoloni Cernay-la-Ville for at male under åben himmel – han ville studere dét, der bliver kaldt ’friluftsmaleri’. I den franske by malede han side om side med engelske og franske malere, og det var også her, at Krøyer mødte gruppen af arbejdere, som han først skitserede med blyant på papir og derefter malede forskellige udkast af. Krøyer malede på den måde, at han malede baggrunden for sig og figurgruppen for sig. Til sidst satte han dem sammen til ét maleri. Det er dét resultat, du kan se her i salen på Ribe Kunstmuseum.

Tiden

Maleriet er udført i tiden omkring Det moderne gennembrud, hvor der skete en række opbrud i det danske kulturliv. I maleriet er det bl.a. markeret ved, at kunstnere maler arbejdere på lige fod med konger og adelige. Der skete altså et skift i malernes motiver. På Krøyers værk er der ingen skam i at være arbejder. Se blot på drengen med den røde hue, der ryger cigar i billedets venstre side. Normalt, når man malede bønder eller arbejdsmænd i Danmark, var det mennesker, der blev brugt som statister i landskabet. I Krøyers maleri er landskabet blevet nedprioriteret til fordel for arbejderne. Det er dem, man skal kigge på – det er dem, der er det vigtige i billedet.