Tekst og fotos Hasse Jørgensen. Torsdag den 15. november
Som du måske sikkert har bemærket, er Ribe meget tæt på at få en ny p-plads – hvis det ikke allerede er tilfældet, når du læser disse linjer.
Formanden for byrådets udvalg for teknik og byggeri, Søren Heide Lambertsen (S) fortæller, at der ikke bliver nogen officiel indvielse af P Øst Centrum, som pladsen hedder. Den bliver taget i brug, så snart den er færdig, og det synes umiddelbart at være nært forestående. Det eneste, der onsdag mindede om en byggeplads, var skiltningen, hvor det dog bekendtgøres, at den er spærret til december. Men mon ikke det skyldes, at entreprenørerne er blevet færdig før tiden.
Under alle omstændigheder er arealet mellem Rosenalle og banen blev væsentligt kønnere, end tilfældet var før, hvor der kun var en grusbelagt plads. Det skal kommunen, arkitekter, ingeniører, entreprenører, og hvem der ellers har andels i pladsens tilblivelse have tak for.
Og så er bygaven til jubilæet, drikkevandsfontænen, igen kommet frem i lyset.










































































