Tekst & Foto Johnny Tauman
31. januar 2020
Om det er ”Ozzy” eller Kjeld, der glæder sig mest til at flytte tilbage i stuehuset Gørdingvej 2 i Jernvedlund, lader vi stå usagt. Men sammen har de boet i en beboelsesvogn ved et T-kryds midt i byen siden 1. oktober, da de skyndsomt måtte finde et andet sted at bo pga. rotter.
”Vi har boet på godt 16 m2 – og med det vejr, vi har haft, er det længe siden, at ”Ozzy” – en stor langhåret schæferhund opkaldt efter John Michael Osbourne – bedre kendt som Ozzy – har været helt tør”, fortæller Kjeld Christiansen til RYK IND RIBE.

Arbejdet med stuehuset nærmer sig det tidspunkt, hvor Kjeld og “Ozzy” kan flytte ind
Han glæder sig til, at håndværkerne bliver ”færdige” med stuehuset, så han kan rykke tilbage i det hus, som han købte for at skabe et nyt liv med en klinik. Den foreløbige plan er at flytte ind i uge 7.

Kjeld glæder sig til at få tømt de to containere
Gulvene er ved at støbt og væggene pudset – og så skal der laves inddækning omkring vinduerne. ”Jeg skal sørge for at male – og så må vi se, hvordan der kommer et køkken ind i huset,” siger Kjeld, der også glæder sig til at få tømt de to containere, som står i haven.
Godt indrettet beboelsesvogn
Livet i beboelsesvognen er ellers forløbet tilfredsstillende – og som Kjeld påpeger: ”Det er ganske fantastisk, hvor mange ting, der kan samles på et sted.” Ud over værelse med seng. Så er der også køkken, toilet og bad – og plads til almindelige hårde hvidevarer som vaskemaskine-/tørretumbler, komfur, ovn, køle-fryseskab og stue med fjernsyn.

Og så venter renoveringen af den bevaringsværdige smedje
Smedjen må vente
Når foråret kommer, så skal huset sandblæses, så den tætte membran af plastikmaling fjernes. Sammenbygget med ”stuehuset” er der en smedje, som er kategoriseret ”bevaringsværdig” – og den trænger ikke kun til en kærlig hånd, men det bliver først i en senere fase. ”Der skal jo også tjenes penge”, siger Kjeld, som gerne ville have flere job som musiker. Det er kun blevet til gennemnit 1 om måneden i en lang periode. Han har dog flere andre job med indtægts muligheder – og så lever ønsket om at indrette en massage klinik – Kjeld er uddannet terapeut.









































































