Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 27. august 2026
Kulturforeningen Quedens kan til januar præsentere lidt af et musikalsk scoop.
Der kommer en forrygende koncertoplevelse med Oysterbands John Jones, Ray Cooper (Chopper) og Al Scott med titlen ”Sangen fortsætter”
Efter en meget succesrig og følelsesladet afskedsturné med Oysterband lever stemmen og ånden fra Oysterband videre.
En magtfuld omrejsende trio er nemlig blevet dannet. Den består af vokalisten og sangskriveren John Jones samt Oysterbands oprindelige cellospiller Ray Cooper (Chopper), der også synger og som nu er sprunget ud som multi-instrumentalist.
Sidst men ikke mindst består trioen af Al Scott, der ligeledes udtrykker sig gennem sang, spiller bas, er guitarist, mandolinspiller og producer.
Forvent at komme til at høre Oysterband sange, som John Jones har været med til at skrive. Hertil kommer hans egne sange, Ray Cooper-sange, traditionelle numre og tre stemmer i smuk harmoni.
Som JJ siger det: – Der er stadig så mange sange, der venter på at blive sunget.
Koncerten holdes lørdag den 30. januar klokken 20 i Brorsonsminde. Billetter til 375 kroner plus gebyr kan købes på linket https://billetto.dk/users/kulturforeningen-quedens








































































