Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, torsdag den 6. marts 2025

Vandet kommer fra alle sider – ude fra havet, fra baglandet på tværs af Jylland, ovenfra i form af regn og nedefra i form af forhøjet grundvandsniveau. De problemer, de stigende vandmængder giver, betyder meget for Ribe. Både på grund af byens beliggenhed og på grund af de særlige udfordringer, der knytter sig til kultursvampen og de gamle huse.

Disse forhold blev onsdag aften drøftet på Tingstedet, hvor 50-60 mennesker var mødt op for at debattere med udgangspunkt i et oplæg givet af Esbjerg Kommunes Planchef Bjarne Lanng.

Bjarne Lanng fortalte om de mange forskellige initiativer, der allerede er i gang. Væsentligst er nok beslutningen om, at den klima-risiko styringsplan, som kommunen er pligtig at udarbejde for Esbjerg Havn, har medført, at der også laves klima-risiko planer for resten af kommunen, herunder for Ribe by og egn.

Helt overordnet, så er det største og mest presserende problem risikoen for oversvømmelse. Kultursvampen betyder også noget, men er måske et relativt lille og håndterligt problem. Den nødvendige fugtighed i kultursvampen kan sikres ved hjælp af en målrettet regulering, som ovenikøbet er vedtaget af byrådet. Reguleringen er dog ikke gennemført – endnu, men det kommer snart.

Et referat fra et tidligere møde siger, at vandstanden i Vesteråen skal holdes på minimum 0,5 meter.

Der blev manet til besindighed fra flere sider. Planchefen talte overbevisende om vigtigheden af at få udarbejdet solide planer, der bygger på datagrundlag, dialog, organisering, koordinerede projekter, modeller for løsninger og økonomi. Det tager tid at udarbejde disse planer, men der er udsigt til at der sker nogen inden for et års tid. I mellemtiden arbejdes med mere og bedre information til os borgere bl.a. om, hvad vi selv kan gøre i forhold til vores egne huse og jordarealer.

Handlekraft var der helt klart til stede, og der blev præsenteret mange gode forslag til løsninger. Debatten kom omkring forskellen på kvikfix og langsigtede løsninger, og der blev flere gange henvist til vores nabolande, der formentlig kan lære os noget.

Der blev også talt om vigtigheden af, at staten kommer på banen bl.a. i forhold til kulturarven, men også i forhold til spørgsmål som finansiering af hushandler og forsikring af husene i de truende områder og at der etableres samarbejde med de kommuner, der ligger øst for os i forhold til bagvandet.

Hvordan støtter vi op om de politiske beslutninger når interessekonflikterne er til at få øje på (og høre). Hvordan navigerer politikerne i forhold til de mange ubekendte faktorer? Det gør vi bl.a. ved at bidrage til at opstille og prioritere målene for indsatsen. Og ved at prioritere. Som eksempel blev følgende (måske retoriske) spørgsmål rejst: ”Er vi sikre på at det er forsvarligt at bygge på Jernstøberigrunden? For som Bjarne Lanng og flere andre anførte, så er vi nødt til at være sikre på, at vi vælger de rigtige løsninger.

Vi ved, at det største problem er faren for oversvømmelse. Derfor skal vi kunne komme af med vandet, enten ved at forsinke/opmagasinere eller ved at pumpe det ud i havet.

Ordstyrer Ole Bladt-Hansen afsluttede Tingstedet med at konstatere, at vi skal have den langsigtede og overordnede vision for øje, så vi kan vælge de rette langsigtede løsninger og samtidig have blik for at lukke de huller, der allerede er i båden og som skal stoppes med de løsninger, vi allerede kender til.