Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. juni 2022
Banedanmark har besluttet at sikre jernbaneoverkørslen på rute 11 – Plantagevej / Trojelvej med et simpelt indgreb, da der har været nogle uheldige episoder inden for det sidste år. Det handler konkret om, at bomanlægget bliver aktiveret, selvom der holder biler / lastbiler på skinnerne.
Der er tale om Danmarks bredeste overkørsel – og med to lysreguleringer i nærheden ved henholdsvis P-plads VEST og Skovgrillen samt krydset Trojelsvej / Nørremarksvej / Industrivej, kan der ved stangtrafik opstå lange “fastlåste” køer. Banedanmarks medarbejdere vil sørge for at anbringe nogle følere i kørebanerne, som sikrer, at togene ikke kan få mulighed for fremkørsel mod overgangen, hvis der “hænger” et lastvognstog eller et andet køretøj på overkørslen. Dermed undgår man, at bomme lukker ned over et køretøj, og dermed ødelægger anlægget.
At færdselsreglerne jo egentlig tager forbehold mod, at der kan holde biler på skinnerne, er jo en helt anden sag.