Tekst og foto: René Jørgensen
7. januar 2026
Optakt til REHH’s sidste del af sæsonen starter i klassiske håndboldrammer i Ribe
Når Ribe-Esbjerg HH igen skal i gang i ligaen efter EM-slutrunden, der spilles fra 15. januar til 1. februar 2026 i Danmark, Sverige og Norge, venter der fire hjemmekampe i forårssæsonen.
Torsdag den 5. februar spilles der hjemme i Ribe Fritidscenter kl. 18.30, hvor Nordsjælland kommer på besøg. En kamp i den kendte Ribe-kulisse, der kan få minderne frem om Ribe HK’s fantastiske tid i 1980’erne. En gentagelse af facts fra Ribe Fritidscenter kan vi alle tåle. Det var her, en stor del af fundamentet blev skabt til det, der senere blev Ribe-Esbjerg HH.
Historien om Ribe HK, Jan Smony Larsen og Anders Dahl-Nielsen
Anders Dahl-Nielsen var en af dansk håndbolds største profiler i 1970’erne og 1980’erne og spillede en vigtig rolle i Ribe HK som spillende træner.
I 1980 kom han på foranledning af Jan Smony Larsen, som man med god ret kan kalde Mr. Ribe-håndbold, til Ribe HK som spiller og træner, og han førte klubben op i 1. division – dengang den højeste række i dansk herrehåndbold. I 1985 nåede holdet pokalfinalen, og i 1987 vandt Ribe HK bronze i Danmarksmesterskabet.
Ifølge lokale kilder var det starten på cirka ti år, hvor Ribe HK var et af Danmarks bedste ligahold med Anders Dahl-Nielsen som central figur. Dahl-Nielsen blev senere hædret stort – blandt andet optaget i den lokale Hall of Fame i Esbjerg Kommune for sin betydning for håndbolden i Ribe og regionen.
Andre profiler fra Ribe HK
Ifølge håndboldstatistikker er der flere spillere fra Ribe HK, som også har repræsenteret A-landsholdet:
· Anders Dahl-Nielsen (52 landskampe for Danmark, mens han var i Ribe HK, 209 i alt)
· John Jacobsen (47 landskampe – senere også klubber som KIF Kolding og SG Flensburg-Handewitt)
· Mogens Jeppesen (141 landskampe for Danmark)
Der er også andre spillere som Ole Lauridsen, Jesper Ø. Pedersen, Lars Christiansen, Henrik Møllgaard samt dame- og herrelandsholdets målmandstræner Michael Bruun m.fl. på listen.
John Bruun og Flemming Bevensee hører helt klart til blandt de markante profiler i Ribe HK’s storhedstid, også selv om de ikke altid figurerer på de “officielle” landsholdslister.
John Bruun var en af de bærende spillere og playmaker i 1980’ernes Ribe HK og kendt som en stabil og hårdtarbejdende profil – en spiller med stor taktisk forståelse. Han blev ofte brugt i både defensive og opbyggende roller. Selv om han ikke var landsholdsprofil, var han ekstremt vigtig for holdets balance – netop den type spiller, som gjorde, at stjerner som Anders Dahl-Nielsen kunne få maksimal effekt. I lokale kredse bliver John Bruun ofte nævnt som en af dem, der bar kulturen og kontinuiteten i Ribe HK gennem de bedste år.
Flemming Bevensee var kendt for sin fysiske styrke og kompromisløse spillestil. En stærk gennembrudsspiller og defensiv profil med høj intensitet – især i de tætte topkampe. Han var en klassisk 80’er-håndboldspiller: robust, loyal og svær at spille imod. Bevensee var en vigtig del af det mandskab, der spillede i 1. division (øverste niveau dengang), og var med i DM-bronzesæsonen 1987, der skabte Ribe HK’s ry som en af de sværeste hjemmebaner i eliteherrehåndbold.
Af andre spillere skal nævnes Carsten Ugelvig, Søren Garfi Lauridsen og førnævnte Jan ”Smony” Larsen. Sidstnævnte havde stor betydning for Ribe-klubben helt frem til hans desværre alt for tidlige død for godt et år siden.
Ribe HK blev stiftet i 1956 og har gennem mange år haft et bredt ungdoms- og seniorarbejde. Senere, i 2008, blev Ribe HK en del af den professionelle klubstruktur Ribe-Esbjerg HH, som i dag konkurrerer i den bedste danske række.
Flere spillere fra denne periode kom på A-landsholdet og havde betydelige karrierer. Storhedstiden for Ribe HK peakede især i 1980’erne, hvor klubben efter mange år i 2. division rykkede op og konkurrerede i toppen af dansk håndbold. Det gav en DM-bronze og en pokalfinale foran 2.200 tilskuere i Ribe Fritidscenter.
Jo, det var tider.
Senere kom Anders Dahl-Nielsen til Skjern Håndbold. Det er netop Skjern, Ribe-Esbjerg HH skal møde i Blue Water Dokken torsdag den 19. februar kl. 19.30, før de to sidste hjemmekampe mod ligaens stærkeste hold, Aalborg, som spilles lørdag den 7. marts kl. 16.00. Sidste kamp bliver mod Fredericia den 24. marts kl. 18.30. Det bliver samtidig den sidste kamp, hvor fansene kan se Morten Jørgensen i aktion.
Næste gang Jørgensen – den hurtige venstrefløj – er på holdkortet, bliver det for Fredericia, der også kan byde velkommen til Niclas Kirkeløkke i 2027, hvor han fortsætter sin karriere som højre back.
Den populære Fredericia-klub, hvor vores lokale Anders Dahl-Nielsen også spillede og førte holdet frem til fem Danmarksmesterskaber i 1970’erne.

Morten Jørgensen spiller med nr. 31 tager godt ved.

Et godt mål må gerne markeres

Netop i Ribe fritidscenter bliver kampene meget intense. Her er tilskuerne med, men vi slår ikke rekorden på de 2200 tilskuere i den legendariske RHK tid i 80`erne.
Og så er der jo lige de trofaste tilskuere, hvor flere på billedet husker de gyldne kampe








































































