Tekst og foto: Johnny Tauman
14. august 2018

Bør de skelgrøfter, der er nedlagt i forbindelse med opdyrkning, genetableres i de områder, der er udlagt som vedvarende græsarealer, for at sikre optimal bevanding og størst muligt vandareal?

RYK IND oplevede i går på vej mod Kammerslusen – ved Slagfennevej – at en næsten tilgroet grøft / afvandingskanal var under oprensning.
Beskrivelsen fra Naturstyrelsen om oprensning er klar – men hvem kontrollerer?

“Vedligeholdelse af skelgrøfter bør ske i rotation, således at der hele tiden er grøfter i forskellige stadier af tilgroning. Oprensning bør ikke ske oftere end ca. hvert femte år og så sent på sommeren som muligt. Små skånsomme oprensninger med relativt hyppige mellemrum er bedre end mere gennemgribende oprensninger med relativt mange år imellem”.

Når grøfter og afvandingskanaler lukker fuldstændig til, så bliver vandet stillestående og øger den lokale vegetation, i stedet for at være et aktiv fx. i forhold til fuglelivet. Åbne vandarealer – især i yngleperioden bør sikres dvs. høj vandstand og direkte dræning bør undgås.
Det kræver planlægning.

Samme princip som i åløb!