Tekst: René Jørgensen foto: Esbjerg Kommune
25. september 2024.
Oplev arkitekturen under forandring ved tre arrangementer i Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune fejrer Arkitekturens Dag med en hel uge fyldt med spændende begivenheder, der sætter fokus på årets globale tema: Arkitekturen under forandring. Fra mandag den 7. oktober og ugen ud kan interesserede opleve tre inspirerende events i Ribe og Esbjerg.
Arkitekturens dag i Esbjerg Kommune er ikke kun en fejring af smukke bygninger, men en mulighed for at udforske, hvordan arkitektur kan være en drivkraft for forandring. Gennem ugens tre arrangementer bliver det tydeligt, hvordan arkitektur ikke blot former de rum, vi lever i, men også vores fællesskaber og fremtidens bæredygtige kvarterer. Det er gratis at deltage i alle arrangementer, og tilmelding er ikke nødvendig.
Byfonden præmierer
Tirsdag den 8. oktober inviterer Esbjerg Kommunes Byfond til den årlige præmiering af lokalt byggeri og restaurering. Arrangementet afholdes i Rådhushallen kl. 16, og alle er velkomne.
Efter præmieringen vil restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup dele sin viden om bæredygtig bygningsrestaurering med fokus på energiforbedring, indeklima og ældre bygninger.
Støberikvarterets arkitekturprincipper
Onsdag den 9. oktober er der fokus på det nye Støberikvarter i Ribe. Fra kl. 16.30-18.00 kan deltagerne komme med på en guidet gåtur gennem Ribes bykerne, hvor de får et indblik i arkitekturprincipperne, der vil forme udviklingen af dette nye byområde.
Med flere stop undervejs vil turen bringe deltagerne tæt på kvarterets historie og visioner for fremtiden. Gåturen starter ved Sct. Peders Gade 16 og slutter ved Danhostel, hvor man kan komme med ideer til arkitekturen i Støberikvarteret.
Sammen udvikler vi vores by
I byudviklingsprojektet ”Det Internationale Kvarter” er fællesskab og vores fælles ansvar for at udvikle vores by, så det bliver et sted med plads til alle, helt centralt. Dette har været tydeligt de seneste tre år, hvor der er sket meget med den sociale sammenhængskraft, og flere og flere engage Fredag den 11. oktober slår Det Internationale Kvarter dørene op til en dag fyldt med aktiviteter fra kl. 14-17 på Kvarterspladsen (Storegade 220).
Her præsenterer stadsarkitekt Morten Harder den kommende helhedsplan for Kvarterspladsen, og interesserede inviteres til at bidrage med ideer og spørgsmål til områdets fremtid. Med boder, der sætter fokus på bæredygtighed og fællesskab, kan deltagerne blandt andet blive klogere på spiselige planter og klimavenlig mad, faciliteret af interessefællesskabet ’Vores Spiselige Kvarter’. Der vil også være mulighed for at deltage i en arkitekturvandring rundt i kvarteret – hvor du undervejs kan blive klogere på kvarterets historie og mange kvaliteter.
Der vil være snacks og drikke til alle, så mød op til en samtale om, hvordan vi sammen kan skabe grobund for mere samlingskraft, medborgerskab og fælles oplevelser, på fremtidens Kvarterspladsrer sig i udviklingen af lokalsamfundet.