Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, søndag den I 7. september

I en intens og nervepirrende kamp blev det franske Metz, der vandt opgøret i Champions Leaque i Blue Water dokken. Resultatet blev 29-30 efter 15-15 ved halvleg.

Kampen var nøjagtig så tæt, som cifrene antyder. De to old fulgtes faktisk ad hele vejen i gennem. Dog var Team Esbjerg et par gange – dels i første og dels i anden halvleg fora md tre mål, men holdet mistede hver gang momentum og Metz kom stærkt igen.

Med i billedet hører, at en åbenlys dommerfejl kostede Esbjerg to mål, da Liva Rusfeldt Deila blev udvist to minutter. De to minutter vandt Metz med to mål, og dermed indhentede holdet Team Esbjerg.

Udvisningen blev givet, fordi dommerne fejlagtigt mente, at Deila havde markeret for et slag i ansigtet fra en modstander. Deila faldt til jorden, og dommerne kiggede video og udviste altså Deila i to minutter.

De optagelser, undertegnede så på video viste med al muliged tydelighed, at den franske spiller havde rigtig godt fat i Deilas hestehal og trak Esbjerg-spillere ned til jorden med stor kraft. Man kan undre sig over, hvilken tv-optagelse dommerne har set.

Når det er sagt, var det marginalerne, der tippede kampen til Metz fordel. Team Esbjerg skal helt op i niveau, hvis de vil vinde topkampene i både europæisk og dansk tophåndbold.

Nora Mørk sled og slæbe i angrebet, og så vanligt havde hun rigtig mange gode indspilninger til stregen. Savnet af Henny Reistad, der også denne kamp sad på ænken med en mindre skade, er fortsat tydeligt på holdet.

I glimt blev der vist gode detaljer, og Anna Kristensen havde flere gode redninger, der i andre kampe ville kunne have givet sejren, men i dagens kamp var det de små marginaler, der svigtede Esbjerg, og holdet skal generelt steppe op, hvis det skal give sejre.