Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. januar 2024
– Det bliver først i 2025, at signalanlægget på Bramming-Tønder-banen står færdig, fortæller Områdechef Mads Søndergaard Petersen fra Banedanmark, da RYK IND RIBE talte med ham mandag. – Vi har arbejdet flere steder på strækningen og opsat hytter – sidst har vi i Ribe-området udskiftet nogle kabler.
Områdechefen fortæller, at man har arbejdet på strækningen mellem Esbjerg / Skjern / Herning og Struer – og her udskiftet og sikret alle overkørsler. Han siger videre: – Samme model vil blive udrullet på Tønderbanen, hvor der vil blive monteret helbommeanlæg ved alle nuværende overkørsler, hvor nogle i dag har halvbomme løsning – andre blot et blinkende signal med klokke.
Banedanmark vil orientere RYK IND RIBEs læsere, når der næste gang arbejdes på strækningen mellem Gredstedbro og Hviding.

Danmarks bedst bevogtede ubevogtede overgang
Færdselsloven og vejskiltningen skelner mellem ”bevogtede” og ”ubevogtede” overkørsler. Begreberne er fra en tid, hvor der var ledvogtere, som boede i ledvogterhuse – i dag skelner man mellem automatisk sikrede og ikke-sikrede overkørsler. Den automatiske har varsling med klokker og blink – kan desuden være udstyret med helbomme, halvbomme og uden bomme.