Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. maj 2022
(Første del af to)

Allerede ved hoveddøren til den unikke ejendom Vejrmøllehuset på Tangevej 31, bliver RYK IND RIBEs medarbejder budt hjerteligt velkommen. Der er tale om en ældre bolig opført i 1732 med et samlet boligareal på 235 m2 og en grund på 993 m2. Og der er ikke tale om en almindelig grund, men en lille indsande, hvis sand er blevet til sandmuld, fordi komposten ikke bliver kørt bort.

Hoveddøren er delt i to, så der er mulighed for at få en hyggesnak med dem, der ringer på – Og så er det jo praktisk for vores hund Oscar, som kan gå frit omkring uden at forvilde sig ud på den trafikerede Tangevej, kommer der med et smil fra Birgitte, der har boet i huset i over 50 år sammen med sin mand Ole.

Familien Sperber, som begge har været ansat ved Ribe Statsseminarium har sat sit helt eget præg på den gamle ejendom, hvor det for RYK IND RIBEs medarbejder med en højde på 196 cm var flere udfordringer, inden der blev tid til at drøfte anledningen til besøget. – Vi har gravet ud og sænket gulvet, forklarer Ole, mens snakken foregår midt i stuen mellem to loftsbjælker – og hvor den maksimale højde mellem gulv og loft er 195 cm.

Passionerede biologer

I den historiske tidslomme med fantastiske samlinger fra de mange rejser begyndte en snak med de to passionerede biologer.
– Jeg har gjort nogle opdagelser i vores have inden for de sidste år, fortæller Ole og inden han fortsætter, bliver det pointeret: – Det er kun mine egne iagttagelser – og de er ikke videnskabeligt registreret. Jeg undrer mig bare over det pludselige fravær af ørentvister, som om natten kunne kravle op ad og havne i tønden med korn til hønsene.

En hane og tre høns

I hønsegården spankulerer en hane og tre høns, som har været avlet i lige linje fra 1989, hvor Ole tog æg fra sunde høns i Kashmir med hjem og fik dem ruget ud.
– Også bænkebiderne er forsvundet. Dem var der mange af. Tidligere havde vi rigtig mange gråspurve. De ynglede under tagskægget; men i dag ser vi dem ikke mere her.

Tidligere var der også bistader

I haven har biodiversiteten ellers kronede dage. Tidligere var der også bistader i haven, som gav et godt udbytte af honning, men noget er gået galt. – Den sidste bifamilie kunne ikke skaffe honning til egen overlevelse, og dermed er denne hobby forsvundet, konstaterer Ole, og tilføjer: – Også antallet af humlebiarter er stærkt formindsket.

(Fortsættelsen følger mandag)