Tekst Hasse Jørgensen, foto Privat. Lørdag 23. juni

Øvelse gør mester og rutiner skal vedligeholdes.

Det gælder for mange, således også brandfolkene i Sydvestjysk Brandvæsen Ribe.

Her havde brandfolkene sat lørdagen af til to øvelser dels i Kannikergården på Torvet og senere på DTE på Nørremarken.

Og synet af brandbiler ved Kannikergården gav anledning til undren og spørgsmål hos mange. Således blev redaktionen på Rykindribe.dk kontaktet fra flere, der ville vide, om Kannikergården virkelig brændte.

Vi kan berolige med, at det var en øvelse, ligesom den senere på DTE.

Men midt i det hele blev det alvor, da brandvæsnet blev kaldt til Kjærmarken i Gredstedbro, hvor spildt hydraulikolie gjorde vejen meget glat.

Brandfolkene måtte afbryde deres øvelse for at rense vejen, og efter veludført dont kunne de vende tilbage til lørdagens oprindelige plan. Dog for atter måtte afvige den. Denne gang på grund af en automatisk brandalarm fra Skyttevej, der viste sig at være en teknisk fejl.