Tekst: Hasse Jørgensen, tirsdag 26. juni

En østeuropæer kan se frem til et alvorligt retsligt efterspil, efter manden tirsdag eftermiddag midt under Danmarks VM-kamp blev stoppet på Koldingvej nord for Ribe.

Det viste sig, at manden havde en forsvarlig brandert. Han blæste i følge vagtchefen alkoholmeteret op på næsten 3,0 promille og blev derfor anholdt og taget med til udtagning af en blodprøve, der nøjagtigt skal fastslå  promillens størrelse.

Manden blev løsladt efter afhøring men kan som nævnt se frem til et retsligt efterspil.

Det var vidner til mandens kørsel, der gjorde politiet opmærksom på bilisten, og vagtchefen takker for den hjælp, politiet fik.