Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 24. februar 2025
De ligger i Vadehavet lige udenfor Ribe klare til at blive plukket. Og når der holdes østersfestival i Ribe i dagene den 7. og 8. marts, er det netop østers, der er i centrum.
I to dage er dette dyr fra Vadehavet centrum ved en lang række aktiviteter, der kulminerer med en gourmetmiddag lørdag aften i Ribe Byferie Resorts selskabslokaler.
Det er Thoms Skovmose, der bl.a. driver Kolvig by Skovmose midt i Ribe, der sammen med Vadehavs Centeret og Ribe Byferie Resort, har taget initiativet til denne lokale øster festival bakket op af Destination Vadehavskysten. Og efterhånden har festivalen bredt sig til to dage med mange aktører og aktiviteter. Fælles for det hele er, at østers er i centrum begge dage i alle mulige afskygninger.
Det hele starter fredag fra tidlig formiddag med østerssafari med Vadehavscentret, dr bliver østers- og champagnetur til Mandø, østerstur til Mandø med overnatning samt øster med Vester Vedsted Vingårds franske køkkenchef Xavier Malletier.
Det er fredag, og lørdag fortsætter med adskillige muligheder for ture på Vadehavet for at plukke østers samt et åbent østes madmarken i Toldbodens Gård og et åbent østersværksted i gågaden ved Skibbroen, hvorefter det hele kulminerer i den kulinariske aften i Ribe Byferie Resort, hvor restauranterne Kolvig, Kammerslusen og Sdr. Ho Kro står for madlavningen, der bliver præsenteret af Timm Vladimir, der leder gæsterne gennem aftenen.
Der bliver tale om i alt syv serveringer med tilhørende udvalgte drikkevarer, og billetterne til 1695 kroner per person kan købes på Ribe Byferie info@ribe-byferie.dk eller telefon 79 88 79 88