Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 19. november
Der kommer nu et nyt tilbud i Øster Vedsted, som gør det muligt at gøre noget for sundheden og det personlige velvære.
Det er Øster Vedsted IF, der tilbyder YOGA for alle i Øster Vedsted, og tilbuddet gælder begge køn i alle aldre.
Der vil være start med en GRATIS prøvetime torsdag den 9. januar kl. 18:00. Herefter åbnes der for tilmelding efter først til mølle princippet, da der kun er 20 pladser på holdet. Der vil være 4 hold á 8-10 uger hen over 2020. Træningen vil foregå samme tid i Øster Vedsted forsamlingshus næsten hver torsdag – afhængig af helligdage og evt. ferieperioder. Prisen vil være Kr. 300,- pr. hold, fortæller Tom Meyer Andreasen fra den arrangerende forening..