Tekst Hasse Jørgensen, foto Danske Ølentusiaster, mandag den 15. april 2024

Ribe Ølentusiaster, der er en afdeling af Danske Ølentusiaster, byder nu indenfor til en aften, hvor deltagerne får lejlighed til at stifte bekendtskab med ikke færre end ti forskellige øl sorter indenfor varianten IPA og det, der i invitationen betegnes som forårs øl.

Danske Ølentusiaster og lokalafdelingerne, herunder den i Ribe, holder masser af events i løbet af året, hvor det handler om at samles om den fælles glæde ved en god øl.

Ved det kommende arrangement i Ribe, der finder sted på Ribe Bryghus under titlen “Toppen af proppen 2”, er det Henrik fra Beershoppen i Kolding, der vil guide gæsterne gennem en aften fyldt med gyldne dråber og gode informationer om hver enkelt øl.

Arrangementet finder sted torsdag den 25. april klokken 19.

Billetbestilling er nødvendig og kan ske direkte på dette link ved at trykke her