Tekst: Johnny Tauman     Foto: Ribe Biogas A/S
10. august 2022

– En 5 meter lang tonstung Wangen mixerpumpe står og venter på at komme ned i en ny betonkælder i et nyt område nord for biogasanlægget. Pumpen skal sikre, at Ribe Biogas kan anvende nye kulstofkilder i gasproduktionen, som fx græs, ensilage og helsæd fortæller direktør Claus Lindholdt Mikkelsen til RYK IND RIBE.

Direktør Claus Lindholdt Mikkelsen (Foto: René Jørgensen)

Designer selv tekniske systemer

Simon Lykou, Maskinmester på Ribe Biogas, har tegnet og projekteret en del af anlægget, hjulpet af Alex, som har tegnet rørdiagram: – Ved selv at designe vores tekniske systemer, sikrer vi både et stort ejerskab og en forankring af teknisk viden hos driftspersonalet – samtidig med det er noget sjovere at gå på arbejde.

Et besøg hos Sønderjysk Biogas overbeviste os om valget af Wangen og Big-Mix – det er simpelthen bare godt udstyr og nu skal det bare bygges rigtig ind” siger Simon Lykou.
Den nye pumpe skal fødes af en 150m3 Big-Mix indføder fra Konrad Pumpe i Tyskland – en stor kasse, hvor biomasserne neddeles og sendes videre til mixerpumpen.

Bedre økonomi og klimagevinst

– Vi har i forvejen 2 stk. Premix indfødningsliner til faste biomasser. Med den nye big-mix kan vi allokere de eksisterende 2 faststofsystemer til dybstrøelse – og derved kan vi køre mere dybstrøelse ind på anlægget, således vi fx kan bruge mindre majs. Det giver både bedre økonomi, fleksibilitet og klimagevinst” slutter Simon Lykou.

Støbearbejdet

Støbearbejdet er leveret af Erik Møberg A/S og BiG-Mix er leveret af Lobe i Vamdrup