Tekst: Renè Jørgensen foto: privat (arkivfoto)
18.september 2020.

Nyt menighedsråd i Ribe Domsogn

Som foreskrevet i den nye lov om valg til menighedsråd blev der tirsdag 15. september afholdt valgforsamling i Ribe Domsogn. Her valgtes otte medlemmer til det menighedsråd, der begynder sin 4-årige valgperiode 1. december.

Der var deltagelse af 50 personer i valgforsamlingen, som ved en skriftlig afstemning valgte følgende kandidater:

  1. Tage Rosenstand
  2. Dagmar Warming
  3. Poul Karstensen
  4. Katrine Lund Jørgensen
  5. Christian Abildgaard
  6. Solveig Jørgensen
  7. Henning Kruse
  8. Kirsten Søndergaard Munck

Katrine Lund Jørgensen og Kirsten Søndergaard Munck er nyvalgte medlemmer. De øvrige seks er genvalgt fra det nuværende menighedsråd, hvoraf to medlemmer valgte ikke at genopstille. Som stedfortrædere valgtes:

  1. Johannes Michelsen og
  2. Inge-Lis Andersen

Indtil 13. oktober er der dog mulighed for at indlevere alternative kandidatlister, som i givet fald vil udløse et afstemningsvalg tirsdag 17. november. Men sker det ikke, er de nævnte kandidater valgt til det kommende menighedsråd. Man kan orientere sig yderligere i valgreglerne på Domkirkens hjemmeside. Hvis der ikke indleveres alternative lister, og p.t. kendes ingen planer herom, har den nye lov betydet, at der for første gang i mere end 50 år ikke bliver afstemningsvalg i Domsognet, skriver Karsten Eskildsen fra  valgbestyrelsen i en pressemeddelelse.