Tekst og foto: Renè Jørgensen
10. oktober 2019.
Nyt gadelys ved krydset Industrivej/Nørremarksvej.
Der bliver nu trukket nye kabler i krydset ved Industrivej/Nørremarksvej, så gadebelysningen bliver optimal, hvorved sikkerheden også bliver bedre i de mørke måneder. Onsdag blev der boret ved tankstationen F24 og ved Industrivej.
Bag arbejdet står firmaet KG-Boring fra Bedsted i Nordjylland. De fire ansatte gik kort før kl. 16.30 i gang med at bore de 24 meter. Faktisk er firmaet i stand til at bore ud i en længde af 540 meter. Imponerende. Det travle firma klarede opgaven på en halv time, og i morgen tidlig er det Ålborg, der får besøg af firmaet. Det er noget imponerende, mandag i København, tirsdag i Ribe, i dag Ålborg. De fire ansatte, der var med i Ribe, kommer Mariager, Struer, Lemvig og Viborg, så geografisk er vi vidt omkring i vejbyggeriet.

Når firmaet laver boringen, blandes vand med ler og sandet (sandet jord) skubbes ud, hvorved nye kabler kan føres over vejen. KG Boring har stor erfaring i gravefrie løsninger som styret underboring. Man sikrer færrest mulige gener for miljøet, beboere og trafikanter i området, da det kræver et meget begrænset arbejdsområde. Herved undgås også opbrydning af belægninger, grønne arealer med videre.











































































