Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. maj 2021

Mange, mange bilister gør holdt på Bjerrumvej for at studere fugle gennem store kikkerter – eller fotografere med enorme og tunge objektiver. Og stedet er bare perfekt – og fremover vil det også være muligt at parkere i rabatten på 2-minus-1 vejen.

På vej hjem fra Kammerslusen stod der en fasan i vejkanten, hvor en mindre skovvej går ind i et privat område. Det blev starten på en ”leg”, for da først bilen var standset og kørt tilbage til skovvejen, så spankulerede fasanen bare langt bort.

Nu var gode råd dyre – og derfor blev bilen kørt lidt længere tilbage – vinduet rullet ned og teleobjektivet monteret på kameraet. Efter et par minutter blev bilen kørt frem og parkeret ud for skovvejen, hvor fasanen kom gående, men som forventet straks vendte om.

Da der ikke var andre bilister på Bjerrumvej kunne seancen gentages – og fasanen var bestemt nysgerrig, men med afstand….