Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. marts 2022
Kører du på Kærbølvej, vil du ved jernbaneoverkørslen se forberedelserne til et nyt byggeri – med to enheder. Der er ikke tale om, at der på stedet skal være et lokalt ”trinbræt”. – Banedanmark er ved at forberede udrulning af det nye signalsystem på strækningen fra Bramming til grænsen, fortæller Arealforvalter Vibeke Bennetsen. Hun forklarer, at dette indebærer etablering af teknikhytter langs overkørsler, herunder på Kærbølovergangen ved Ribe.
Frem mod 2030 skifter Banedanmark alle de gamle, analoge signaler langs hele jernbanenettet ud med nye, avancerede signalsystemer.