Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 13. april 2026
Et nyt, stort projekt med seniorboliger er på Vej ved Thøgersens Alle i Ribe, og byggeriet er allerede sat i gang.
Det er CM Byg, der på firmaets Facebook side præsenterer opførelsen af 14 moderne seniorboliger for personer over 55 år – skabt med fokus på bæredygtighed, grønne omgivelser og ikke mindst fællesskab.
På Facebook hedder det: ”Boligerne er tænkt til dem, der ønsker en nemmere hverdag, uden at gå på kompromis med livskvalitet, natur og gode relationer. Måske er tiden kommet til mindre vedligeholdelse og mere frihed til at nyde livet.
For nogle kan det også være en mulighed for at flytte tættere på børn og børnebørn og samtidig bevare trygheden og friheden i sit eget hjem.
Mellem boligerne etableres grønne fællesområder med fokus på biodiversitet, trivsel og hyggelige mødesteder. Som områdets naturlige samlingspunkt opføres et smukt orangeri og fælleshus, hvor beboerne kan mødes til en kop kaffe, fællesspisning, aktiviteter eller blot nyde samværet med gode naboer”
Der bliver tale om 14 lejeboliger på mellem 104 og 115 kvadratmeter.
Midt i sommerferien fortæller Jesper Christensen, at CM byg senere vil komme med flere oplysninger om projektet, herunder huslejeniveau, plantegninger, indflytningstidspunkt og øvrige informationer om byggeriet.








































































