Ny Træner
Ribe-Esbjerg HH præsenterede på VIP-mødet den nye træner for sæson 2018-19.
Valget er faldet på den nuværende FC Porto-træner og tidligere mangeårige udlandsprofessionelle, Lars Walther, der efter en længere årrække som træner i forskellige europæiske klubber nu kommer hjem til Danmark.
Årets spiller hædret
Publikum hædrede før kampen Årets spiller. Det blev som ventet Jacob Holm, der kunne modtage den hæder – begrundet i en tale af Sune Agerschou, der fremhævede Jacobs mange kvaliteter.
Tabte kampen mod SønderjyskE
Det startede sløvt – og helt naturligt blev der kaldt til Team-Time-Out bagud med (4-8) efter blot 12:57.
Hjemmeholdet kom på (8-10), men så strammede et topmotiveret hold fra SønderjyskE Håndbold igen grebet og kunne fortjent gå til pausen med en syvmålsføring (10-17).
Midt i 2. halvleg misbrugte Phillip Holm et straffekast efter godt 42 minutter og i stedet scorede udeholdet til (17-23) – og fastholdt dermed en sikker føring.
Pelle Schilling brød en 5 minutters scoringspause for begge hold ved at reducere til (19-20) og (20-24), men så var der heller ikke mere i Ribe-Esbjerg HH.
Meget skuffende tabte holdet den sidste kamp i Dokken med (22-28).
Topscorere: Jacob Holm og Phillip Holm, der hver scorede 5 mål.











































































