Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, torsdag den 16. juli 2026
Sammenholdet vokser sig større og større på Mandø, og nu tyder alt på, at et spontant arrangement kan blive til en tradition på vadehavsøen.
43 kvinder i alle aldre med relationer til Mandø mødtes tirsdag den 14. juli i det nye samlingssted Stalden på Mandø.
Det var et spontant arrangement med fokus på at udbygge sammenholdet på Øen blandt de mange sommergæster og fastboende. Og det blev en stor succes.
43 var sat som det tal, der var plads til ved arrangementet, og det viste sig, at der blev udsolgt, og at arrangørerne måtte afvise flere, der havde lyst til at være med.
Arrangementet bød på fællesspisning, sang og musik og godt samvær i det fine sommervejr.
Det overvejes nu at gøre dette arrangement til en fast, årlig tradition på Mandø.








































































