Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 28. november 2024

Når det nye kirkeår begynder på søndag den 1. december – 1. søndag i advent – vil en ny sognepræst også starte i Sct. Catharinæ Sogn, Kalvslund Sogn og Obbekær Sogn.

Det er sognepræst Jacob Sandal, der indsættes som ny sognepræst i Sct. Catharinæ, Obbekær og Kalvslund kirker.

Der vil være indsættelsesgudstjenester i Sct. Catharinæ kirke kl. 14:00, i Obbekær kl. 16:00 og i Kalvslund kl. 17:00

Efter gudstjenesten i Sct. Catharinæ vil menighedsrådet servere kransekage og et lille glas.

Efter gudstjenesten i Kalvslund er menighedsrådene værter ved en reception i Kalvslund forsamlingshus, hvor der vil være lejlighed til at hilse på den nye præst.

Jakob Sandal afløser Simon Stubkjær, der er flyttet fra Ribe for at blive provst i Kerteminde-Nyborg provsti.