Tekst: René Jørgensen foto: Johnny Tauman
26. juli 2023
Ny skribent på RYK IND RIBE
Peter Holm Lindgaard kender alt til vigtigheden af nyheder. Den store erfaring fra bl.a. TV2 Nyhederne vil fremover bidrage vore læsere med endnu flere aktuelle nyheder fra Ribe og omegn. Med en skribent mere vil vi sikre flere artikler bla. nyheder, kultur og musik.
Peter Holm Lindgaard siger om sig selv:
“Du skal være journalist, Peter,” sagde mor altid. Det skulle jeg nok selv bestemme. Så derfor blev jeg bibliotekar. Men nysgerrigheden og lysten til at fortælle sad i blodet. Derfor var det nok heller ikke så underligt, at jeg havnede i et spændende arbejde som bibliotekschef på TV 2 Nyhederne. Udover at arbejde med biblioteker og kultur, har jeg haft et forlag, hvor jeg har oversat og redigeret spændingsromaner. Jeg deler avis med Annette, og jeg glæder mig til at bidrage med nyt om kultur, mennesker og andre vigtige nyheder fra Ribe-egnen.