Tekst og foto: Renè Jørgensen
15. november 2023.
Ny NADA Café åbnet i Ribe
Drop ind café – for alle
Velkommen til NADA café – Ribe, skriver Mette Rohde på sin Facebookside.
I dag den 15. november slog Mette dørene op til sin nye behandler-café i Sønderportsgade i Ribe.
– Det er min første dag, og alle tider i dag er booket. Derfor var det en tilfreds Mette Rohde, der tog imod de første til en behandling onsdag eftermiddag.
Læs om Nada
Er du nysgerrig på, hvad NADA øreakupunktur kan gøre for dig, og hvad du kan forvente af et besøg i NADA caféen i Ribe? Så læs videre: NADA øreakupunktur er en ældgammel metode baseret på mange års forskning og praksiserfaringer. NADA har til opgave at balancere dine organer, som regulerer både krop og psyke.
NADA kan gives på to måder
Som akut lindring for stress, angst, krisehjælp, abstinenser mm, eller som led i en handleplan med personlig udvikling, processer eller behandlingsforløb.
Hvilke fysiske og psykiske symptomer kan NADA øreakupunktur hjælpe dig med?
– stress og følger heraf
– tankemylder og bekymringer
– angst og depression
– søvnbesvær
– hjertebanken, hedeture og højt blodtryk
– hovedpine, migræne
– sorg og krise
– fysisk og psykisk uro
– vægttab og rygestop
Behandling varer 45 min
Mette Rohde startede i 2010, da hun arbejdede inden for psykiatrien. Man behøver ikke være i et forløb, og man kan booke tider til enkelte behandlinger. En behandling varer 45 minutter, fortæller Mette Rohde, der blandt sine kunder tæller flere erhvervsfolk og soldater med PSTD, der har været udsendt i tjeneste.
Eksamensangst og sportspræstationer
NADA kan give en øget ro og skabe et bedre miljø for indlæring og bruges af flere mod eksamensangst.
Der er også sportsfolk, der udnytter den større fokusering og koncentration, som NADA giver. Behandlingen er bl.a. kendt inden for ishockey og cykelsporten.
Under behandlingen må der ikke tales og der er ro i lokalerne.