Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. juli 2024
RYK IND RIBE skrev bl.a. om bump / huller i vejen ved militærbroerne d. 28. juni – og oplyste dengang, at VD ville løse opgaven hurtigst muligt.
I dag modtog vi følgende mail, som vi straks sendte videre til Vejdirektoratet:
Vedrørende omfartsvejen omkring den gamle bro er der stadigt store udfordringer, når man kører sydpå på over militærbroen. De har lovet, at der vil komme mere asfalt på, lige hvor man kører af broen ( vejen er sunket pga. dårlig undergrund ).
Nu ligger der en mistet tagboks inkl. cykel, som er røget af en bil.
De har travlt med ,at folk kører for stærkt, men yder ikke noget for at gøre vejen sikker.
Vil nok være en fordei, at køre af broen med 80 km/time. Så mærkes bumpet ikke så meget (ironi kan forekomme).
Senior konsulent Claus Prien Tobiasen, VD, er vendt tilbage: – Jeg havde også håbet, at de havde lavet det allerede (asfaltentreprenøren). De har lovet mig, at det bliver lavet onsdag!