Tekst og foto: Renè Jørgensen
23. marts 2021.
Ny aktivitetshytte på Seminariehuset
Klub Ribe Midt og de grønne pigespejdere, Ribe truppen, er gået sammen om at få bygget en aktivitetshytte på Seminarievej, hvor klubben har sine lokaler.
Bente Lyngsøe, der både er klubmedarbejder og gruppeleder for de grønne pigespejder, fortæller, at man i dag tirsdag er klar til at tage den nye flotte aktivitetshytte i brug.
– Vi har drøftet indgående placeringen af hytten, og valget blev her foran bygningerne ud mod Seminarievej, siger Bente Lyngsøe, som kan tilføje, at placeringen er valgt af sikkerhedsmæssige hensyn.
Projektet med den flotte hytte er sket med støtte fra Friluftsrådet og Den Danske Bank, og firmaet InoPlay Esbjerg, som har givet en god rabat. Det er dette firma, som også har stået for opsætningen.
Indvielsen vil først blive gennemført efter påske, fortæller en tilfreds gruppeleder og medarbejder.









































































