Tekst & Foto Johnny Tauman
7. november 2019

I dag begynder firmaet Ommen & Møller A/S fra Rødekro arbejdet med at etablere en handicaprampe på Ribe-diget nær Kammerslusen.
RYK IND RIBE mødte den lokale beboer Bjarne Kiholm i en samtale med projektleder Torben Jacobsen, som var ude for at besigtige det område, hvor der skal skrues pæle med bærebeslag ned i diget.

En meget eftertænksom og præcist formulerende projektleder fra firmaet Ommen & Møller A/S – overvejende om bredden matcher kravene til passage.

Torben Jacobsen var omhyggelig og travlt optaget af sit arbejde, men havde da lige overskud til at give nogle faktuelle data. Rampen bliver 66 meter lang – opbygget af 5 sektioner på hver 12 meter – og så endelig den nederste sektion på 6 meter. Det er aftalt med Kjeld Andreasen, Sdr. Farup, at rampen skal udføres i sort – og at den skal boltes sammen.
Som anført placeres pælene i dag, mens selve rampen først kommer på plads til foråret.

Flere vil sikkert anvende den nye rampe, fremfor at bestige den smalle og stejle trappe ved slusen