Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. marts 2023

Som forudsagt her på RYK IND RIBE kunne FHK målmanden Emil Tellerup knække Ribe-Esbjerg HH – og det gjorde han så! Med en formidabel præstation nåede han op på en redningsprocent på 43,3 og blev fortjent kampens spiller.
Kampen foran et levende og larmende publikum i thansen Arena sluttede med en sejr til Fredericia Håndbold Klub på (33-29) efter uafgjort (16-16) ved pausen. Det officielle tilskuertal lød på 2190.

Trak fra til sidst

Ribe-Esbjerg HH fulgte godt med det meste af kampen – var endog foran (10-6), men måtte til sidst se Fredericia rykke fra ved stillingen (30-29) med godt 2 minutter tilbage. Men det kunne sagtens være gået anderledes! Efter endnu Gudmundur Gudmundsson Team-Time-Out med store fagter, viste REHHs islandske målmand Ágúst Björgvinsson landsholdsklasse med en dobbelt redning, men Emil Tellerup gjorde ham kunsten efter, da han reddede forsøg fra Andreas Søgaard og Mathias Jørgensen.

Det var ikke kønt og effektivt

En scoringspause på 5 1/2 minut efter William Aars scoring til (28-27) blev kun tabt med (2-0), da FHK fulgte godt med i forhold til misbrugte skudforsøg og tekniske fejl. Men, men: 6 REHH tekniske fejl i denne periode var alt for mange.
Og så kan man jo altid snakke om og analysere 7-mod-6 spillet. Fredericia havde succes med sin version, men er det den slags håndbold tilskuerne ønsker?

Simon Birkefeldt kæmpede og kæmpede

Målscorere

Sune Østergaard Iversen og Simon Birkefeldt blev topscorere med hver 5 mål for Ribe-Esbjerg HH, mens Kristian Stokkund nettede 7 gange for FHk.

Stillinger undervejs (ca hvert 10. minut):

(5-5), (10-11) (pause 16-16), (23-22), ( 28-27), (slut 33-29)

To svære kampe venter

REHH mangler nu Aalborg Håndbold hjemme 1. april, inden turen går til TTH Holstebro 5. april.
Første kamp vandt TTH i Blue Water DOKKEN med (23-32).

Og nu står døren åben for SønderjyskE Håndbold, som kan komme á point med REHH, men er bedre indbyrdes.

Alvoren og skuffelsen lyste ud af spillerne, der sendte klapsalver mod fangruppen