Tekst: Johnny Tauman Foto: Ove Detlevsen
9. januar 2022
For få dage siden kunne Ribe Fritidscenter på sin hjemmeside åbne op for booking af tider til de nye padelbaner. Booking af banerne sker via centrets hjemmeside – og koster afhængig af tidspunktet på dagen mellem 150 og 180 kr pr. time.
Har man ikke selv et padelbat, kan det lejes inden for Ribe Fritidscenters åbningstid ved henvendelse til receptionen. Bolde i pakninger af 3 styk kan købes for 60 kr.
Booking af baner sker som nævnt via hjemmesiden – og er man ikke allerede oprettet som bruger, kan det ske i forbindelse med booking. Der kan tilknyttes betalingskort til sin profil.