Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 16. oktober.

Efter i flere uger at have manglet det røde lys, blev den midterste mast i lyssignalet set fra Nørremarksvej i krydset Nørremarksvej-hovedvejen i går repareret.

Og det skete under iagttagelse af store sikkerhedsforanstaltninger. Tættest på masten holdt en mindre lastbil med en lift, som reparatøren kunne stå i. Bag denne holdt der yderligere en varebil, og rundt om det hele var der sat tydelige afmærkningskegler, så bilisterne ikke var i tvivl om, at her skulle de passe på.

I ”gamle” dage kunne en mand med en stige nok have klaret opgaven, men det er sikkert godt, at tiderne skifter og i hvert tilfælde er det godt, at man tager sikkerheden alvorlig.