Tekst & Foto: Johnny Tauman
29. juni 2024
Det nyeste vejskilt i Dagmarsgade – nær Kurveholmen, siger på flere sprog, at Ribes Centrum er lukket.
Det er da det rene sludder! Det er Domkirkepladsen, der er lukket for trafik i en forsøgsperiode.
Søger man på nettet, hvad Ribes centrum består af, så får man følgende beskrivelse: Centrum i en by refererer til dens centrale del. Det er det område, der typisk udgør hjertet af byen og ofte indeholder de mest travle gade, butikker, restauranter og andre vigtige faciliteter.
– I RIBE, som er Danmarks ældste by, kan du udforske centrum og opleve brostensbelagte gader, gamle smukke bygninger, butikker og boliger samt Skibbroen – alle fra forskellige tidspunkter i historien.
Skiltning og bomme
Ved Ribe Banegård er der en holdeplads for Togbusser. Der er på tresprog angivet, at langtidsparkering kan foregå på P-Syd – Stampemøllevej. Der oplyses videre, at der er 48 timers gratis parkering for personbiler, autocampere, campingvogne og turistbusser.
Bomanlæg til forsøgsperioden med lukning af Domkirkepladsen er opsat, så alt kan starte mandag. Blomsterkummer spærrer for kørende trafik fra Skolegade til pladsen.