Tekst og foto: René Jørgensen Copyright
24.juli 2018

 

Nu advares der mod parkering i højt græs

Som Ryk Ind skrev i forbindelse med udfordringen med at finde parkeringspladser på fredag til dyrskuet, er der nu kommet en udmelding fra Jens Mølgaard, beredskabschef hos Sydvestjysk Brandvæsen, en advarsel til bilisterne om aldrig at parkere bilen i højt græs. Sådan lyder hans opfordring i dag ifølge JyskeVestkysten.

Ryk Ind opfordrede NICE RIBE til at være behjælpelige med parkeringshenvisninger, så de to store grønne områder ved Føtex, ikke blev omdannet til parkeringspladser, som det er sket før til dyrskuet. Med god vejledning fra NICE-korpset kan gæsterne finde forsvarlige parkeringspladser.

NICE RIBE har på deres Facebook side bedt om hjælp fra NICE-korpset til dyrskuet til at hjælpe med P-henvisning fra ca. kl. 10.00 – 12.30. Vi håber det lykkes.

Dejligt at se at byen kan samarbejde om de større arrangementer.