Tekst og foto: Renè Jørgensen
17.august 2022.
Nr. Farup fester i weekenden
Landsbyfesten i Farup starter onsdag den 17. August kl 19.00 i Farup Kirke med et sangforedrag. Rasmus Skov Borring vil præsentere både velkendte og nye sange fra Højskolesangbogen.
Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder. Han har flere albumudgivelser bag sig, bl.a. Den danske sang 1 & 2med instrumentale klaverfortolkninger af højskolesangbogen.
Rasmus Skov Borring modtog i 2019 N.F.S. Grundtvigs pris for sit arbejde med at formidle fællessang traditionen i både Danmark og udlandet. Han er komponist bag sangen ”Gi` os lyset tilbage”, som netop er optaget i Højskolesangbogen.
Arrangementet er gratis.









































































