Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. marts 2022
Det var fire tilfredse medarbejdere fra Svane Entreprise, som RYK IND RIBE mødte i Fiskergade. – Det går over al forventning med at lægge kablet ned for Norlys her i Fiskergade, hvor den ene side af gaden var blevet forberedt til yderligere kabling, da der blev kloaksepareret i gaden.

Altid tid til en god snak om projektet
– Det betyder, at vi kun skal punktgrave – og dermed vil Esbjerg Kommunes brolægger kunne følge med, kom det med et smil og en tydelig udmelding: – Og så bliver vi færdig her i denne uge og kan snart begynde på Grønnegade, som er delt i to sektioner – og ja, så er der jo også lige Bredeslippe.