Nogle kommuner har ansat Åmænd – andre har fast aftale med “HedeDanmark” – og Aalborg har en model

Hjem/Artikler, Nyheder, Vand og trafik/Nogle kommuner har ansat Åmænd – andre har fast aftale med “HedeDanmark” – og Aalborg har en model

Annonce

Project Description

Tekst & Foto Johnny Tauman
18. august 2019

Nu er borgerne i Ribe ikke i tvivl længere – Esbjerg Kommunes forvaltning, der har ansvar for vandmiljøet VIL IKKE klippe grøde / skære planter i Mølledammen, før der har været en politisk sagsbehandling i efteråret.
Måske skyldes det, at den store afdeling med mere end 30 ansatte savner de kompetencer, som andre kommuner for længst har skaffet sig ved at ansætte Åmænd eller indgå aftaler med ”HedeDanmark”.

Silkeborg og Randers viser vejen

En simpel undersøgelse viser, at store og stolte kulturhistoriske områder langs Gudenåen og i Silkeborg understøttes af Åmænd – og byer som Esbjerg normalt plejer at sammenligne sig med: Randers og Aalborg – har også ansat Åmænd.
Aalborg har endog udviklet egen metode til skæring af grøde og vedligeholdelse af vandløb og søer, idet de vægter at stresse sumpplanterne, modsat Esbjerg Kommune, der fremmer disse og endog ønsker at eksperimentere i Ribe Østerå fra byen til Varming.
Silkeborg er for øvrigt den by i landet, som har størst tilflytning af nye borgere – og de oplever en velplejet natur med vedligeholdte søer og vandløb. Her har Esbjerg mere at lære.

Men hvad er en Åmand?

Alle autoriserede Åmænd har været gennem en uddannelse, der både er teoretisk og praktisk. Vigtige elementer i uddannelsen er den grundlæggende vandløbsøkologi, lovgivningen og teknikker til grødeskæring. Uddannelsen kan gennemføres hos flere udbydere.
”HedeDanmark” udfører vandløbsvedligeholdelse for kommuner – de har over 50 uddannede Åmænd, som sikrer, at vandløbs vedligeholdelsen er i top i mere end 4.500 km vandløb.
”HedeDanmark” skriver bla., at ”vandløbsregulativet og vandløbsloven sætter nogle krav, som ofte opfyldes ved at skære grøde”.
Mange steder er der med tiden og manglende vedligehold sket en større vækst i vandløbene – og der vil således være behov for at sætte ind med både manuel og maskinel grødeskæring. Det er vigtigt at arbejde med respekt for de gode vandplanter, mens pindsvineknop, vandpest og mange andre bør skæres kraftigt tilbage.

Aalborg går foran

I Aalborg har man valgt sin helt egen model: ”Aalborgmetoden er mere end blot den teknik, der bruges til at skære grøden. Metoden står på to grundpiller, som er selve grødeskæringsteknikken og processen bag grødeskæringsentreprisen. Selve grødeskæringen kan opsummeres til, at den skal være hyppig, hurtig, smal og hård i bunden i en bugtet strømrende. Kniven, der bruges ved grødeskæringen, skal tåle konstant at gå hårdt i bunden af vandløbet, hvilket sikrer hårdhændet klipning, som igen forsinker gengroning af sumpplanter, som har deres vækstpunkt omkring roden”.

Vigtigt med flere klip

”Når metoden benyttes første gang, er to på hinanden efterfølgende klipninger ofte nødvendig, fordi planterne lægger sig ned i strømmen, før de slås første gang. De rejser sig op efter første klipning og kan derefter nemmere klippes helt ned igen anden gang, hvilket er med til at sikre ca. 5 cm stub i planten. Det er nødvendigt at foretage grødeskæringen hurtigt i det samlede vandsystem, således man får en gennemstrømning i hele systemet på en gang. Hvis skæringen sker over for lang periode og grøden når at vokse op inden man er helt færdig, vil man blot ”flytte proppen” fra et sted i vandløbet til det næste”.

Mantraet er at stresse sumpplanter

”Hurtighed er altså helt afgørende for virkningen, idet man ønsker et strømmende vandløb.
Man får herved en hård og ren skyllet bugtet bund med skaller, sten, grus og dødt træ, hvilket favoriserer mere langsomt voksende ægte vandplanter fremfor hurtigt voksende sumpplanter. Mantraet bag ’Aalborgmetoden’ er at stresse sumpplanterne, så de ægte vandplanter som vandstjerne og vandranunkel får en fordel frem for den eksempelvis meget udbredte enkelt pindsvineknop. Grødeskæringsmetoden gør også, at der opretholdes frit strømmende vand i strømrenden med en lavere temperatur, som effektivt flytter sand og mudder ud på brinkerne og i bugterne. Dette er til gavn for både smådyr og især de fiskearter, som gyder på en hård bund med grus”.
(Kilder: ”HedeDanmark” og Aalborg Kommune).

Hvad gør Esbjerg?

RYK IND RIBE ser hen til dialogmødet på fredag, hvor der måske bliver åbnet op for nogle veje til at genskabe Mølledammen – i hvert fald sendt nogle tydelige signaler. Der savner tydelighed – og når UngÅ projektet skal tage form i løbet af de kommende uger, så skal de unges beskrivelser og ønsker jo tages alvorlige. Det var ikke en UngSUMP Byrådet bevilgede penge til.

 

Annonce