Tekst og foto: René Jørgensen
24. juli 2025.

Nørremarkens El-service – Lokal elektronik med tryghed, troværdighed og tid til kunderne

Efter mange år i Kvickly i Ribe er Nørremarkens El-service rykket til nye lokaler på Industrivej 5C – og her fortsætter butikken med samme stærke værdier: personlig vejledning, høj kvalitet og service, der rækker ud over det sædvanlige. Men selv om lokalet er nyt, er både ansigterne og servicen de samme.

– Flere har haft lidt svært ved at finde os efter flytningen fra Kvickly, men vi er stadig her og vi kan stadig det samme, lyder det fra Henrik Sørensen, der fortsat er fast mand i butikken.

– Kan man ikke finde os, er man altid velkommen til at ringe – det er jo stadig butikken, Nørremarkens El-service, vi driver, tilføjer han.

Ikke bare elektronik – men rådgivning og ro i maven

Hos Nørremarkens El-service handler man ikke bare elektronik – man får rådgivning med i posen. Butikken skiller sig ud ved netop at tage sig tid til kunderne, forklare forskelle og hjælpe med at finde det rette produkt. Sortimentet er nøje udvalgt, og det, der ikke er på hylderne, skaffes ofte fra dag til dag.

– Vi bestiller mobiltelefoner og computere hjem efter behov, så vores kunder får præcis den model, der passer til dem. Og står man akut og mangler en telefon, mens den nye er på vej, så låner vi gerne en ud – så opkald og beskeder ikke går tabt, fortæller Henrik.

Kunderne vender især tilbage på grund af den ærlige rådgivning, den lokale forankring og de ekstra services. F.eks. tilbyder butikken 4 års garanti på alle varer – en sjældenhed i dag, men et naturligt valg hos Nørremarkens El-service, der står inde for det, de sælger. Dertil kommer levering og montering, så kunderne trygt kan få deres nye udstyr sat op derhjemme – og vejledning før køb, så man undgår både under- og over køb.

Kvalitet, nærvær – og covers på lager

Det er ikke kun store produkter, man finder på Industrivej. Der er også stor efterspørgsel på tilbehør som beskyttelsesfilm og covers, og det kan man naturligvis stadig få – også efter flytningen. Lokalet er måske nyt, men både udvalg og ekspertise er fulgt med.

– Vi har ikke nødvendigvis alt på lager, men det meste kan vi få fra dag til dag. Og vi går hellere et ekstra skridt for at sikre, at kunden får det rigtige, end vi sælger noget, der ikke passer til behovet, siger Henrik med et smil.

Kom ind – og oplev forskellen ved at handle lokalt

Butikken har åbent mandag: 12-16 onsdag: 12-16 fredag: 08-12:30
Adresse er Industrivej 5C 6760 Ribe Tlf. nr.: 75 42 14 11@: kontakt@n-el-s.dk

Dronebilleder viser vejen op til Nørremarkens El Service.

Der sælges mange mange hvidevarer fra butikken, men driller pc´en og der skal en ny til, hjælper Henrik gerne med det